Bruichladdich, Laddie Classic edition 01
Bruichladdich….man læser atter navnet og ryster let på hovedet, flasken selv, med sin lidt tøseagtige turkise helfarve får en til at tøve, Bruichladdich. navnet beretter om røg og kraft, en stærk og vedkommende Islay whisky der brænder igennem røgen i den gamle skotske pub, en whisky der trænger igennem den islandske sweater og drypper på hunden der sover under egetræsbordet, med en let rystet hånd hælder man den lyse gyldne væske op i glasset, og med en skælven i sin whisky sjæl, og med forventning om parfume og mint karameller sætter man glasset til sine læber, hælder og smager……stilhed, et helt rystende sekund står verden stille, og så brænder smagen igennem de lammede smagsløg, og hjertet begynder atter at slå mens roen sænker sig, verden er atter på plads og Bruichladdich står atter for en stærk og god whisky, for en smagsoplevelse der rykker i din tunge, for en kompleks og mandig whisky oplevelse, sely uden røg, hårene vokser atter frem på dit bryst, det turkise forsvinder og sweateren og fuldskægget er tilbage og verden er som den skal være med glæden i hjertet og en god whisky på tungen..
Aromaer: Frugt, karamel, sødlig
Nuancer: Lys
Førstehåndsindtryk: Tør, sparkling, saltet
Smage: Sød, kaffe, egetræ, Lakrids
Smagsnoter, vurdering og poetisk smagstekst © Whiskyklanen.dk