Bumbu

Bølgerne slår vredt op på stranden, brændingen lyser af død og fosfor månens blege skære lyser i de krydsede knogler på den sorte flaske, sort , sort som dødens mærke, sort som sejlet på skibet derude og sort som kisten i sandet for dine fødder. Du løfter glasset mod dine saltsprukne læber og med en ed sender du den brændende skarpe rom ned i halsen, din tunge tager imod den bløde sødlige rom som en gammel ven, en ven du lige har hakket til døde, og hvorfor, fordi han vidste for meget…eller også var det noget andet, det er også lige meget, det eneste der tæller lige nu er rommen, rommen i din hals, ru af eder og forbandelse, rommen i dit glas …og rommen i den skide sorte flaske. Den er god, forbandet god, sødlig og blød, men ikke for blød…..pirater hader blødt, men den her er god og sort, sort som skygge timen under palmernes tag, fremmed og dog så velkendt, den skal nydes skal den, nydes til døde, før den korte caribiske nat er omme…AAARG