Caol Ila
Du mærker en hånd om din skulder, whiskyens blide frugtagtige smag ligger på din tunge mens din nye bedste ven sidder ved din side og forsikrer dig om at der intet galt er ved denne guds grønne jord. Musikken smyger sig ind i dine ører mens du atter hælder op, den bliver sandelig bedre og bedre denne dejlige ufarlige whisky, atter drikker du og den bløde smag frisker atter din gane, væk er de første indtryk af fiskerbåde og døde havmåger der som altid står om Islay whiskyen som et uafvaskeligt rygte! Du har i denne whisky fundet en ny og trofast ven der ikke vil svigte dig, men følge dig ind i whisky søvnen så trofast som en hund, en god ukompliceret whisky til nydelse og evigt venskab.
Aromaer: Tørverøg, vanilje, tjære
Nuancer: Lys rav, karamel
Førstehåndsindtryk: Blød, tør, frugtagtig, mørk sirup, røget
Smage: Sød, vanilje, mørk sirup Frugt