Cu’ Dhub (black dog)
Den sorte hund stiller sig på bagbenene med et et lille bjæf, du stirrer på dens brækkede gule tænder og børster spekulativt spindelvævet af dens sorte pels, etiketten er en krydsning mellem en billig soya flaske og en horror tegneserie og væsken er sort, sort som sjælen på den mand der i sin tid hældte dette fluidum på flasken og tillod sig at kalde det for en single malt whisky, (måtte hans sjæl brænde til evig tid), væsken fylder dit glas og du kigger forsigtigt ned i den colafarvede væske, du dufter og din næse fyldes med brændt karamel, du sætter glasset til læberne og hundens bjæffen bliver til en ynkelig piben, jeg ved ikke hvad der gemmer sig i glassets dybder, men en ting ved jeg med sikkerhed mens jeg hælder glassets indhold op i et brugt glas på bordet, og siger dæk til den sorte hund, det har i hvert fald ikke meget med whisky at gøre.
Aromaer: Sødlig, træagtig, skovbund
Nuancer: Mørk, cola soja
Førstehåndsindtryk: Vandig, brændt karamel
Smage: Brændt karamel