Danish Navy Rum
Den smukke og sobre sorte æske står stille på bordet og man retter umærkeligt ryggen og gør en mental honnør for flaget, den danske flådes smukkeste tradition holder sit indtog i vores lille flok af forhærdede whisky veteraner, men der står den altså…en rom, den slanke flaske trækkes blank af sin skede og står uomtvisteligt der, mørk, dyb og uudgrundelig som kvinderne på sct.Thomas, Tyk som motorolie driver den ned i glasset og lægger sig blødt til rette mens den pirrer din nysgerrighed, man løfter stramt glasset til honnør og lader den mørke væske flyde hen over tungen, og med en bragende salut af sukker rammer den komplekse smag dine smagsløg, og mens røgen af alle vestindiens sukkermarker driver gennem din mundhule, flyder en understrøm af tyste smagsindtryk som bundvand under din tunge. Den er sød og kompleks i denne flådens rygrad, det er rom der går i dit blod mens du samler dig til kamp, for flåde, konge og fædreland. Skål
Aromaer: Frugt, vanilje, citrus toffee
Nuancer: Mørk, olieret, nødde-farvet, rav
Førstehåndsindtryk: Sødlig kandis vanilje
Smage: Sød, salt, vanilje, anis, Hvid chokolade, kandis, vanilje, Slikmutter overmoden frugt
Smagsnoter, vurdering og poetisk smagstekst © Whiskyklanen.dk