Glengassaugh

De tørre skarpe skridt på sommervarme fortovssten giver genlyd mellem de mørke og tyste huse, rugende i egne tanker går du ene i den natmørke gader, tung af selvmedlidenhed fanges dit blik af det flakkende lysskilt der med neon-toner lokker svage sjæle ind i sit skumle hemmelighedsfulde skød, uden at fanges af nysgerrige blikke stiler du mod barens bastante tilstedeværelse, lægger en hånd på diskens øl-sjattede blanke overflade og med raspende livstræt stemme fremstammer ”whisky”, efter en stund der føles som evigheder fortæller det det lille klik at dit inderste ønske nu er opfyldt og med opbud af dine sidste kræfter rækker du hånden frem og dine finger krummer sig om det opvaskevands varmede glas, og mens klaveret hyller rummet i sit jazzvemod sætter du glasset til din mund og mærker whiskyens varme trøst imod dine læber. Den brænder sig ind i din gane og udfolder sin tyktflydende rom agtige sødme i din mund og du mærker dit formørkede sind løsne sig ige så stille, mørket slipper sit tag i takt med at den sirupsagtige tørverøg løsner dit sinds knuder og giver dig det du ubevidst allermest har brug for …..ro i din sjæl…ro helt inde!!! Skål min ven.

Smagsnoter, vurdering og poetisk smagstekst © Whiskyklanen.dk