Stauning (Rye)
Fra kanten af Ringkøbing Fjord kommer denne unge whisky, der strengt taget ikke er en whisky …endnu! Men bare vent, alene æsken lover meget, elegant designet med moderne stylet logo er den et frisk pust i den etablerede whisky verden, som den unge lømmel den er, pirrer den unge whisky-lærling nysgerrigheden, samtidig med at den trænger sig ind i det gode selskab af etablerede whiskyer! Den første duft lover endnu mere, intens og påtrængende, vil den mere, og ventetiden til den sættes for munden er næsten uudholdelig! Men den er oprigtig talt ventetiden værd! Når den tumler gade-drengeagtig ind over din tunge, bliver du behageligt overrasket, smagen er vild og voldsom, spændende og flot! Atypisk og sødmefuld med et strejf af svesker aftvinger denne spændende vestjyde dig et stort og varmt smil!
Aromaer: Svesker, krydret, portvin
Nuancer: Karamel
Førstehåndsindtryk: Eksplosiv, frugtagtig træagtig
Smage: Sød, peber, træ, engelsk lakrids, Svesker Haselnød
Smagsnoter, vurdering og poetisk smagstekst © Whiskyklanen.dk